EKSEMPLER PÅ RÅDGIVNINGSOMRÅDER
ERFARINGSBASERET RÅDGIVNING
BESTYRELSENS INVOLVERING I STRATEGIARBEJDET
Ansvaret for virksomhedens strategi ligger i bestyrelsen. Det er ofte en udfordring at få lavet en meningsfyldt strategiproces, hvor bestyrelsen reelt bliver involveret.
Jeg kan bidrage med at designe en proces hvor bestyrelsen involveres på de rigtige tidspunkter. Jeg anbefaler ofte at man starter med et fælles møde med bestyrelse og ledergruppe, check-ins undervejs i processen inden den endelige strategi kan vedtages.
ETABLERING AF EKSTERN BESTYRELSE
I forbindelse med generationsskifte eller i takt med at virksomheden vokser bliver det relevant med en ekstern bestyrelse og et godt governancesystem.
Jeg kan hjælpe ejerne og ledelsen med at komme godt gennem transformationen.
BESTYRELSEN SOM ET TEAM
Fælles mål, åbenhed, tillid og plads til konstruktive konflikter karakteriserer en bestyrelse der fungerer som et reelt team.
Gennem teamprocesser, casearbejde og individuelle samtaler kan jeg bidrage til at gøre bestyrelsen til et stærkt team.
MENTORINGFORLØB
Individuel sparring om bestyrelsesarbejde
MENTORINGFORLØB FOR NYE BESTYRELSESMEDLEMMER – ONBOARDING
Det tager som regel 1-2 år før et nyt bestyrelsesmedlem for alvor bidrager med værdi til bestyrelsesarbejdet og virksomheden. Et godt onboardingforløb kan accelerere processen.
Virksomheden bør man altid investere tid og resurser i at det nye bestyrelsesmedlem lærer virksomheden og nøglepersonerne at kende. Et eksternt mentoringforløb vil støtte bestyrelsesmedlemmet i at finde sig til rette i bestyrelseslokalet og dermed endnu hurtigere kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet.
Som nyt bestyrelsesmedlem er man blevet valgt på baggrund af sine erfaringer og kompetencer. For at man kan skabe værdi i bestyrelsen skal man forstå at agere i det særlige ledelsesrum som en bestyrelse er.
Et mentoringforløb giver det nye bestyrelsesmedlem mulighed for uvildig og fortrolig sparring med en erfaren bestyrelsesformand f.eks. om hvordan man bedst agerer i bestyrelseslokalet, personlig gennemslagskraft og samspillet med ledelsen.
Download beskrivelsen her:
MENTORINGFORLØB FOR NYE BESTYRELSESLEDERE
En bestyrelse arbejder på et formelt grundlag bestående af lovgivning og de forskellige anbefalinger for god selskabsledelse. Den rigtigt sammensatte bestyrelse, med de relevante kompetencer og den rette diversitet omkring bordet, er også en nødvendig forudsætning for succes.
Bestyrelsen bliver dog først for alvor værdiskabende når bestyrelses-medlemmerne spiller godt sammen, og der en stærk og tillidsfuld relation mellem bestyrelse og ledelse. Det handler om mennesker, og hvordan de agerer i et formelt forum – bestyrelseslokalet. Det er i praksis bestyrelsesformanden, som har ansvaret for at bestyrelsen er velfungerende.
Mange af de udfordringer man står med i den sammenhæng som formand, kan man ikke drøfte med sine bestyrelseskolleger eller ledelsen. Med en erfaren ekstern mentor, får man mulighed for i fortrolighed at diskutere udfordringer i formandsrollen, dynamikken i bestyrelsen og samspillet med ledelsen.
Download beskrivelsen her: